Sidder og læser en gammel sektion af "Bøger", mens jeg drikker kaffe, uden mælk og spiser stykker af det brød jeg nys har bagt. Med honning. Forfattere skriver, om deres liv, livets kant og vilkår. Viser sig gennem ordene, uhygge og mysterier. Hvordan gør de? Skriver om en der tænker men ikke får det sagt. Let genkendeligt.
Fuglene synger som klare mønstre på et tapet af insekters stemmer. Dejlig kaffe. Takker bierne, som har måtte flyve mange kilometer for at samle den honning jeg har spist. Nu sidder der en hveps på mine fingre, der dufter af resten af honningen, lidt sulten i sin sensommers lediggang. Har givet mig en hveps som ven, den har danset på denne blok og vandret på en kop. Det er ikke alle der gør det, selv om de kunne. Mit blik kan og mens det gjorde det tænkte jeg på at kaffen voksede og modnedes ikke her men på den anden side af jorden. Som om jorden var, eller R et ark papir. Jeg fortalte det til hvepsen som fløj igen. Måske skulle jeg danse det, eller måske danser hvepse ikke - Ikke som bier i hvert fald.