Wednesday, July 09, 2008

Kildemarked i Tisvilde 2008

Igen i år bliver der musik på kildemarked. Der er et bredt program der spænder fra Jagthorn til amerikansk protestsange, viser, folkemusik, nyere danske sange, jazz, blues og klezmer.

Jeg tror der igen i år kommer masser af boder med kunst/håndværk, billeder, pileflet, uldstrik, smukke ting drejet i træ, og håndlavede knive og meget meget mere. Og så bliver der udskænket drikkevarer, dejlig saft og store kølige øl, samt kaffe og kage. Der kan købes en lækker ret med de gode salater som tilbehør.

Musikken starter både lørdag og søndag kl. 12 og slutter ved 18 tiden.

Lørdag kl. 16 spiller Jonathan Kühl - Svensk og Dansk viser.

Der kommer nok også et par sange på engelsk. Forventer at Programmet snart er ude,
at John Kofoed spiller kl.15 og at Blind Pete spiller efter, dvs. kl 17.

Søndagen starter med Sitarmusik og fortsætter med Fransk musik for blæser trio.

Søndag kl. 14. går Poulsens Folkeensemble, med lokal instrumental folkemusik i gang.
Ved tre tiden vil de samme musikere spille Klezmer, jødisk sigøjnermusik til fest og dans.


Musikken sluttes af med Bo Callaby der spiller og synger folk, country og protestsange.

Kildmarked og jo også meget mere, der er fortælleteltet hvor Nordkystfortællerne vækker smukke og væmmelige væsner til live med deres eventyr. Der er rollespillernes by med drabelige kampe og daglige sysler som syning og madlavning.

Og så er der naturligvis Operaen som jo altid er en kæmpe oplevelse, men det står der meget mere om andre steder på nettet.

Datoen for marked er i år d. 2. og 3. august i år, altså 2008. Vi ses :)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home